I FULD GANG
Erindringer & Visioner

BIOGRAFI - kr.168,- inkl. moms
244 sider
ISBN 87-7739-424-0


Ross Jackson
kan godt optræde nålestribet - men traditionel har han aldrig været, heller ikke som erhvervsmand, hvor hans speciale er kombinationen at computere og finanser. Det var helt nyt den gang i 1960'erne, da Ross Jackson for første gang satte foden på dansk jord.
I fuld gang er Ross Jacksons egen historie. En underholdende og inspirerende beretning om hvordan han selv blev forvandlet fra at være en finansmand med en brudstykke-tilværelse til at være forkæmper for en global økosamfundsbevægelse.
I fuld gang er historien om en canadier og hans oplevelser med Danmark og danskere igennem fire årtier. Fra IBM, Palsby-krakket, Mogens Glistrup, Mærsk Mc-Kinney Møller, Oscar Bondo Svane over bofællesskabet Højtofte, Thylejren og Regnbuebanken til den internationale valutajungle og økosamfundsbevægelsen.
Efter en åndelig vækkelse i Indien i 1980'erne forsøger Ross Jackson at få sin spirituelle indsigt, sin kærlighed til naturen og sin faglige kunnen fra finansmarkederne til at hænge sammen. I bogens sidste del argumenterer Jackson således for et omfattende sporskifte. I stedet for den ødelæggende globalisering der måler alt i penge, sætter Jackson økosamfundsbevægelsen og visioner om et liv, som det store flertal af menneskeheden ønsker.

 

  Sagt om bogen:

"Sikken en bog. Jeg kan ikke rose den nok. Jeg kunne bogstaveligt talt ikke lægge den fra mig. Sikke en fængende stil. For mig er Ross Jackson en af vor tids helte."
HELENA NORDBERG-HODGE, forfatter til Ladakh: Da Vesten kom til Himalaya